Har du brug for at forstå sig selv, og de måder du bevidst som ubevidst opfører dig på, for at få en bedre fornemmelse af dig selv som et Jeg, så er den PsykoDynamiske metode, den måde vi skal arbejde på.
Med denne metode kan vi søge og finde, og dermed forløse de indre psykiske årsager, der kan gøre det svært for dig at sige Nej til andre, vi kan forløse og dermed styrke din fornemmelsen af at være et Jeg, så du får mere tillid til dig selv samt føler dig mere værdifuld ift. dig selv og andre.
Således finder vi sammen årsagen, og forandrer den. Finder nøjagtig den årsag der kan gøre dig utilfreds med dig selv, en årsag der kan give dig angst og undertiden også depressioner eller ‘bare’ gøre det svært at være sammen med andre mennesker.
En af de vigtigste teorier hertil er Tilknytningsteorien, som ser på hvordan vi knytter os trygt an til andre mennesker, med tillid, – eller om vi gør det med utryghed og nedsat tillid, om vi føler os mindre egnet, mindre værd eller usikre på os selv og på den vi elsker.
Dette kan skabe situationer man ønsker at undgå eller forandre til noget mere konstruktivt, og det er her vi, som psykologer, kommer ind i billedet, da vi kan forløse din utrygge eller ambivalente måde at knytte dig til den du elsker.
Man ved ikke hvorledes det hænger sammen, men man ved, at en Tanke, eksempelvis “Det er farligt”, kan/vil udløse nogle Følelser, eksempelvis – angst, ked af det, ubehag, og ens Krop kan så reagere med nervøsitet og uro, og Adfærdsmæssigt får man en tilskyndelse til at forlade situationen – flugt.
Hvis situationen ER farlig, er angst en naturlig følelse, der får os til at handle effektivt. MEN oftest er det ikke farligt at snakke med andre mennesker, og derfor bliver angsten her irrationel og uhensigtsmæssig.
I den kognitive metode, vil man undersøge hvilken af de fire kerneelementer (Tanken, Følelsen, Kroppen eller Adfærden), der primært fik een til at forlade situationen, i dette eksempel var det Tanken, og så arbejde med en større forståelse af ens tanker, så man næste gang i højere grad kan blive i situationen – i kontakt med andre mennesker.
I det terapeutiske arbejde vil man forsøge at ’omstrukturere’ tanken for at kunne møde andre mennesker, dvs. at finde en alternativ tanke, der er god for een. I det terapeutiske samarbejde vil man i stedet arbejde hen imod eksempelvis at tænke:
- ”Det er ikke farligt, selvom jeg føler ubehag, så jeg bliver og snakker”
- ”Min følelse af angst er ulogisk i denne situation, jeg ved at dette ikke er farligt”
- ”De andre gange jeg følte angst ift. andre menensker, skete der heller ikke noget”
- ”Nu ved jeg, at det ikke er farligt, og vil blive og snakke”.
Når man så står og snakker med andre, og kan fastholde Tanken ”Nu ved jeg, at det ikke er farligt, og vil blive og snakke”, så vil man i terapien holde fokus på Kroppen, som nu er mere rolig og måske kun let nervøs, samt Adfærden: at man nu tør blive og snakke med andre mennesker, så man ikke længere skal flygte, isolere sig eller undgå situationer, og dette kan give jeg-støttende Følelser af: glæde, mod, stolthed.
Og så tør man møde andre mennesker igen, og igen og …