Individuel samtale er den oftest anvendte metode til psykologisk behandling af diverse psykologiske lidelser eller udfordringer, vi som mennesker oplever.
Styrken ved denne metode er, at man i relationen med terapeuten, efterlader et ‘aftryk’ af sig selv – sin måde at være social på, sine mønstre i samværet, sine følelsesmæssige reaktioner når samtalen bliver mere sårbar, undgår man nærhed, griner man følelsen væk så man kun sjældent mærker egne følelser, vender man følelsen til en tanke eller …
Dette ‘aftryk’ vil jeg som terapeut anvende som grundlaget for vores relation, og ved, i lokalet med mig som terapeut, at få fokus på det uhensigtsmæssige i ‘aftrykket’, kan du som klient arbejde med de relationer du har udenfor det kliniske lokale, – dine nærmeste. Og dermed forbedre din relation til dem der er vigtigst for dig.
Der er mange begreber at sætte på dette arbejde, og mange teorier, men den vigtigst er måske Bowlby’s teorier om Tilknytning, og Tilknytningsvanskeligheder og Tilknytningsforstyrrelser.
Psykologer ‘tænker’ jo oftest at de vanskeligheder vi har i nu’et, har vi indlært i fortiden, ift. vores forældre. Og dette skal undersøges og forstås, men det betyder ikke, at vi skal arbejde og forblive i fortiden, – da livet jo leves i nu’et. Således er nu’et og de aktuelle relationer til vores nærmeste i nutiden vigtigere.